HØJBY KRO. HISTORIEN FRA AFHOLDSHOTEL TIL MODERNE KRO
HØJBY KRO. HISTORIEN FRA AFHOLDSHOTEL TIL MODERNE KRO
Kroens historie
I 1899 omdannes Højby Gamle Rejsestald til det beskedne gæstgiveri "Højby Afholdshotel". Stalden og jorden omkring den blev købt af præstegården med den servitut, at der aldrig måtte serveres alkohol på hotellet. Det holdt i mange år.
I 1919 udvidedes kroen med 2 længer, og i 1927 med 2 stokværk – og endelig fik stedet i 1958 spiritusbevilling og omdannedes til Højby Kro.
Kroen restaureres
I februar 2007 overtog Malene & Jan Kristensen den gamle kro – med spændte forventninger til, hvordan de mange, der i generationer har haft kroen som omdrejningspunkt – ville modtage dem? Ikke kun ombygningen af kroen,
men også nye idéer, nye menuer og anderledes arrangementer.
Men det er gået over alt forventning, og kroen lever som aldrig før.
Midt i naturen
Højby Kro ligger uden overdrivelse midt i Sjællands smukkeste område, i landet mellem den historiske Isefjord, det brusende Kattegat og den blide Sejerø Bugt, i en egn fuld af historiske oplevelser. Bag kroen ligger Højby sø med et helt usædvanligt, rigt fugleliv. Og der er kun 200 m til Odsherred Golfklub.
Velkommen. Vi gør os umage!
Jan & Malene Kristensen
FRA Afholdshotel TIL …
Jan & Malene byder velkommen på Højby Kro I Tel. 5930 2051 I Højby Hovedgade 28 I 4573 Højby I MAIL
Højby Kro & hotelværelser - Dansk-Fransk landkøkken v. Jan Kristensen. Værelser v. Malene Kristensen.
VELKOMMEN I KROENS HISTORIE I OM OS | MENU- & VINKORT | SELSKABER | VÆRELSER | RESERVATION | ARRANGEMENTER | KUNDEKLUB | KONTAKT