Historien om Højby Kro
.jpg)

Fra afholdshotel til Højby Kro
I 1899 omdannes Højby Gamle Rejsestald til det beskedne gæstgiveri "Højby Afholdshotel". Stalden og jorden omkring den blev købt af præstegården med det servitut, at der aldrig måtte serveres alkohol på hotellet. Det holdt i mange år.
I 1919 blev kroen udvidet med 2 længer og i 1927 med 2 stokværk – og endelig fik stedet i 1958 spiritusbevilling og omdannedes til Højby Kro.
Kroen restaureres
I februar 2007 overtog Malene & Jan Kristensen den gamle kro – med spændte forventninger til, hvordan de mange, der i generationer har haft kroen som omdrejningspunkt – ville modtage dem? Ikke kun ombygningen af kroen, men også nye idéer, nye menuer og anderledes arrangementer. Men det er gået over al forventning, og kroen lever som aldrig før.
Midt i naturen
Højby Kro ligger uden overdrivelse midt i Sjællands smukkeste område, i landet mellem den historiske Isefjord, det brusende Kattegat og den blide Sejerø Bugt, i en egn fuld af historiske oplevelser.
Bag kroen ligger Højby sø med et helt usædvanligt, rigt fugleliv.
Og der er kun 200 m til Odsherred Golfklub.
Odsherreds navle
Højby Kro ligger midt i Sjællands smukkeste område, i landet mellem den historiske Isefjord, det brusende Kattegat og den blide Sejerø Bugt. På Højby Kro tager vi udgangspunkt i det dansk/franske landkøkken med udsøgte råvarer, som egnen er så rig på og berømt for.
Højby Kro har tog til døren
Vi brænder for vores gæster og at give dig en autentisk oplevelse
Kastanie, Malene & Jan